At rejse er at leve
Mange har lyst til at opleve andre lande, når de er færdige med deres skolegang eller uddannelse. Der er forskellige måder at realisere drømmen på. Du skal være opmærksom på, at det koster penge at rejse, så det er godt at have sparet penge sammen. Her er bare nogle forslag til hvordan du kan komme ud og rejse.
- United World Colleges UWC
For dig, som gerne vil gå i gymnasiet med andre unge fra mange andre lande er der mulighed for at tage på college i Norge eller Canada. Når du søger, skal du være elev i 1. g.. Der er to pladser til rådighed for Grønland hvert år. Mere info: www.uwc.dk
- Ud med AFS
AFS er den mest benyttede organisation her i Grønland, når unge her vil på et udvekslingsophold i udlandet. Selvstyret betaler rejsen til og fra Danmark, og refunderer rejsen fra Danmark til pågældende land, som man tager til. Det er en god idé i forvejen at have samlet penge nok til udgifter som fx: lommepenge, forsikringer m.m. Der er også mulighed for at søge om økonomisk støtte fra AFS Danmark. Læse mere under linket "Verden er åben" til højre på siden. Kontakt også hovedkontoret for AFS Danmark, www.afs.dk , hvis du vil vide mere.
- På søen
Drømmer du om et liv i det fri? Så har du mulighed for at komme på et af skoleskibene Danmark eller Georg Stage. Du skal være 17 år for at komme med. Skibene sejler rundt i mange lande og du lærer en masse om søfart undervejs. Sammenholdet på skibene er super godt, da man bor og arbejder meget tæt sammen. Find mere information på: www.georgstage.dk og www.fuldskruefrem.dk
- Sprogkursus, high school eller Au pair?
Education First (EF) er en af de største organisationer, der tilrettelægger sprogkurser, skoleophold med mere for unge fra det meste af verden. Der er mange forskellige muligheder, alt fra 2-4 ugers sommersprogskole for unge mellem 14 og 18, high schools ophold og muligheder for au pair ophold. Læs om de mange muligheder på www.ef.com
