Tilskud til højskoleophold i Danmark er fjernet
Naalakkersuisut, området for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, skal hermed orientere om, at tilskuddet til højskoleophold i Danmark bortfalder i 2010.
Der har hidtil været afsat midler til 50 højskoleophold i Danmark, til bl.a. sproghøjskoler, musisk-kreative forløb og idrætshøjskoleophold. Bevillingen har dækket opholds- undervisnings- og rejseudgifter samt uddannelsesstøtte under et højskoleophold, og ordningen har været administreret af Oqaatsinik Pikkorissarfik i Sisimiut. I forbindelse med vedtagelse af finanslov for 2010 er disse midler prioriteret til andre formål, men igangværende højskoleforløb bevilget for skoleåret 2009-10 vil dog stadig kunne fuldføres med tilskud fra departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Ansøgere, der fremover selv skulle søge sig optaget på et højskoleophold i Danmark, skal derfor være opmærksomme på, at alle udgifter i forbindelse med rejse og ophold skal afholdes af vedkommende selv.
Det vil fortsat være muligt at søge om tilskud til højskoleophold på de to grønlandske højskoler i henholdsvis Qaqortoq og Sisimiut. Ansøgningsfristen vil fremgå af skolernes ansøgningsskemaer, som kan hentes på www.krh.gl og www.sulisartut.gl
Annertunerusumik paasisaqarusulluni saaffissaq / For yderligere information:
Styrelseschef Mikael Kristensen
