Adgangskursus / Gymnasialt suppleringskursus

Hvis du har brug for at opgradere de fag, du har fra din studieforberedende uddannelse, kan du tilmelde dig Suppleringskursus på Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut. Her kan du tage 1-årige gymnasiale kurser i matematik A, fysik B og kemi B. Hvis du vil vide mere om kurserne, skal du henvende dig til skolen.

Suppleringsmuligheder i Danmark
Der er ligeledes mulighed for at supplere din gymnasiale uddannelse i Danmark. Det tager oftest mindre end et år. Du kan se mere om supplering i Danmark her. Du kan også henvende dig til ét af de Grønlandske Huse i Danmark for yderligere oplysninger.

NI-1
Den etårige NI-1 er en merkantil suppleringsuddannelse til din almene gymnasiale uddannelse. Optagelse kræver derfor en bestået GU. Her har du fag som erhvervsøkonomi, internationale økonomi og afsætning. For at starte skal du have afsluttet GU. Uddannelsen giver dig bedre forudsætninger for at blive optaget på handelshøjskolers og universiteternes erhvervs- og økonomiuddannelser.

NI-1 udbydes på Handelsskolen i Nuuk.

Handlinger tilknyttet webside