Check-in

Uddannelse i Danmark  

Download pjecen her.

Denne pjece er til dig, som vil få uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre, hvis du bliver optaget på den ønskede uddannelse.

Da vi ved, at du allerede nu gør dig mange tanker om, hvad der videre skal ske, håber vi, at Check-in kan give dig svar på en stor del af de spørgsmål, du har i forbindelse med flytning og studiestart.

Check-in giver ikke svar på alting, men er en samling af alle de ting, som vi gennem mange år har erfaring for, at man bør vide omkring flytning til Danmark og om studiestart og uddannelsesstøtte.

Brug Huset
De Grønlandske Huse er bl.a. til for dig, og her kan du altid komme. Du kan altid henvende dig hos din uddannelsesvejleder, hvis du har spørgsmål, trænger til en snak, har studiemæssige eller personlige problemer.

I Husene er der også en række forskellige aktiviteter, og her kan du møde andre af de ca. 600-700 grønlandske studerende, som opholder sig i Danmark.

Hvis du gerne vil vide noget mere om dit studium, kan vi sætte dig i kontakt med grønlandske studerende i Danmark på det studium du vil i gang med.

Det er altid fornuftigt selv at kontakte en studievejleder på uddannelsesstedet.

Du behøver ikke at føle dig alene, selvom du for en tid forlader din familie, dine venner og dit land. Vi håber, at du vil få det godt i Danmark, og at du bliver glad for dit nye studium.

Mange hilsener
fra
Uddannelsesvejlederne i De Grønlandske Huse i Danmark


Denne pjece er et samarbejde mellem vejlederne i de fire grønlandske huse i Danmark, AVALAK og konsulenten for vejledning i KIIIN.
Oplysningerne er opdateret i februar 2011.

 
Handlinger tilknyttet webside