Uddannelse i øvrige udland

Før du træffer den vigtige beslutning om at tage din uddannelse uden for Grønland og Danmark - herefter betegnet som udlandet, skal du stille dig selv nogle meget nødvendige spørgsmål.

Hvorfor søger jeg til udlandet?

• Er det eventyrlyst?
• Er det en pludselig indskydelse - eller en nødvendighed?
• Er mine sproglige og faglige forudsætninger i orden?
• Er mine økonomiske forudsætninger i orden?
• Er jeg selvstændig, moden, åben og kontaktskabende?
• Er det en genvej eller omvej til mit karrieremål?

Hvis det f.eks. er eventyrlyst, der får dig til at overveje at studere i udlandet - skal du seriøst gennemtænke om denne lyst kan komme til at stå i vejen for din gennemførelse af uddannelsen. Eventyrlyst er godt og nyttigt i nogle sammenhænge, men det er ikke nok til at holde dig "oppe", når det bliver almindelig hverdag med krævende studie- og sprogkrav. Så har du pludselig brug for andre resourcer end eventyrlyst at trække på.

En anstrengt økonomi kan også hurtigt forvandle eventyret ude i verden til ubehagelige realiteter og dermed til en balancegang uden sikkerhedsnet.

Det kræver mange, langvarige og seriøse forberedelser at starte på en uddannelse i udlandet. Du skal starte planlægning og forberedelse i op til et år før den ønskede studiestart, da der er mange uforudsete detaljer, som skal bringes på plads inden du kan sætte dig i flyet til f.eks. Australien.

Som udgangspunkt kan du få støtte til at tage en uddannelse - eller dele heraf - i udlandet, d.v.s. uden for Grønland og Danmark, såfremt uddannelsen er af minimum 3 måneders varighed, foregår ved en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution og kan påregne at give beskæftigelse i Grønland (jvf. § 17, stk. 2 i uddannelsesstøttebekendtgørelsen).

Det er dig selv, der skal undersøge om og indhente dokumentation for at uddannelsen er offentlig anerkendt i det pågældende land.

I de nordiske lande kan du uden betaling studere på både de studieforberedende, de erhvervsmæssige og de videregående uddannelser. Det vil sige, at du som dansk statsborger ikke skal betale for at læse på et universitet i Norge og svenske statsborgere kan frit gå på gymnasiet i Danmark/Grønland.

Sådan er det ikke i resten af verden, her koster det penge at læse ved et universitet eller gå på en teknisk skole. I England og USA kan det f.eks. koste helt op til 100.000 kr. for et enkelt års studier på et af de meget populære universiteter.

Er du ansøger fra Grønland, og ønsker at studere uden for de nordiske lande skal du ud over § 17 også være opmærksom på § 30 i uddannelsesstøttebekendtgørelsen, som siger at du kun kan få fuld dækning af undervisningsafgifterne på en støtteberettigende uddannelse, når en lignende uddannelse ikke kan følges uden betaling af undervisningsafgifter og udgifterne ikke kan afholdes af andre offentlige myndigheder.

Det betyder, at du ikke kan få støtte til at læse f.eks. medicin ved et amerikansk eller engelsk universitet, da du uden betaling kan følge studiet i Danmark eller i det øvrige Norden. Du kan derimod godt få støtte til at læse marinebiologi ved et canadisk eller et australsk universitet, fordi denne biologuddannelse ikke findes i Danmark.

Departementet kan fastsætte kvoter for, hvor mange der årligt kan få deres uddannelse i udlandet betalt af Selvstyret. Dette er f.eks. tilfældet med pilotuddannelsen, som foregår i henholdsvis England og USA, og hvor der max bliver optaget 2 elever pr. år.

Du skal være opmærksom på, at du skal have bestået alle nødvendige sprogtests for at få støtte fra Grønlands Selvstyre til at starte det egentlige studium. Du skal orientere dig om hvilken test den uddannelsesinstitution du søger optagelse på anerkender. Du kan checke de forskellige engelske sprogtest under ansøgningsprocedure i det efterfølgende afsnit.

For flere informationer om at studere i udlandet kan du checke:
www.udiverden.dk
www.iu.dk
www.napa.gl (støttemuligheder i Norden)
www.nordliks.net