Optagelseskrav
Optagelseskrav til videregående uddannelser uden for Grønland
For
at blive optaget på en videregående uddannelse, skal du have bestået en
adgangsgivende eksamen. På nogle videregående uddannelser, kan du kun
blive optaget, hvis du har et bestemt karaktergennemsnit fra din
adgangsgivende eksamen. Mange uddannelser kræver også, at du har
bestemte fag på A, B eller C-niveau. Vær opmærksom på at det gennemgående krav til næsten samtlige uddannelser er engelsk B.
Adgangskravene til den samme uddannelse kan variere fra én uddannelsesinstitution til en anden. Derfor kan du først finde de specifikke adgangskrav til den uddannelse, du ønsker dig, når du ved, hvilken uddannelsesinstitution du gerne vil optages på.
På www.ug.dk kan du indtaste uddannelsens navn i søgefeltet og finde oplysninger om uddannelsens adgangskrav eller klik her og se den komplette liste over de nye adgangskrav til de videregående uddannelser.
Særregler i Danmark for ansøgere fra Grønland
Grønlands Selvstyre har indgået aftale med det Danske Undervisningsministerium
om, at grønlandske ansøgere kan komme ind på en videregående uddannelse
med 6 eller derover i gennemsnit (svarende til 8 på 13-skalaen). Dette har især betydning for ansøgere
til uddannelser, hvor der kræves et højt gennemsnit. Du finder en tabel til omregning af karaktergennemsnit her.
Du skal dog stadig opfylde uddannelsens krav om at have bestået bestemte fag på A, B eller C-niveau, hvis optagelse på uddannelsen kræver dette. Disse fag skal været bestået med minimum 2 (svarende til 6 på 13-skalaen) i alle enkeltkarakterer. Du finder en oversættelsestabel til omregning af karakterer her.
Alle uddannelser med optag i kvote 1 er omfattet af særaftalen. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte et af de grønlandske huse i Danmark.

